Sponsorater
Toms har længe haft tradition for at støtte sporten. Speedway, boksning, fodbold og håndbold er blot nogle af de sportsgrene, som vi gennem tiden har sponseret. Sporten har længe været den største del af sponsormarkedet, men vi har valgt at flytte penge og ressourcer til social sponsorering, hvor vi primært støtter to områder.
Først og fremmest ønsker vi at støtte de områder, hvor vores råvarer, som kakao, kommer fra. Det skal sende et signal til forbrugerne om, at produkterne er produceret under gode etiske forhold. Vi gør det for vores image, men gør det også for at kunne se os selv i øjnene, og fordi vi ønsker at bidrage til en ansvarlig opførsel. Læs om vores mange forskellige initativer og projekter her.
Derudover støtter Toms også aktive events og arrangementer, hvor fokus er på fysisk aktivitet til glæde for krop og sjæl.
Vi støtter dog IKKE enkeltpersoner eller hold.
Emner der falder udenfor disse 2 områder, vil ikke komme i betragtning.
Se vores retningslinjer for ansøgning om sponsormidler og/eller produkter i rubrikken til venstre.
|